OMLLS

LIMFJORDSEGNENS LITTERATUR SAMVIRKE

Knud Sørensen på talerstolen

Historien om Limfjordsegnens Litteratur Samvirke

 

I 1991 tog forfatteren Knud Sørensen initiativ til at stifte Limfjordsegnens Litteratur Samvirke.

Der er kort fortalt tale om et forum, der skal fremme kendskabet til den litteratur, der knytter sig til limfjordsegnen. Det skal med dette for øje formidle samarbejde mellem områdets litterære selskaber, og mellem dets biblioteker og museer.

 

Samvirket uddeler årligt Limfjordsegnens Litteraturpris; det afholder en række andre arrangementer med tilknytning til limfjordsdigterne, og det udgiver bøger og udsender nyhedsbreve til medlemmerne. Både foreninger, organisationer og enkeltpersoner kan optages som medlemmer og deltage i arbejdet.

Struer Museum var i begyndelsen i særlig grad aktiv i samvirkets drift og aktiviteter. I dag er det bestyrelsen der har sekretariatsfunktionen.

 

Formand for Limfjordsegnens Litteratur Samvirke er Lillian Groos Se bestyrelsen

Knud Sørensens bog

"Digterne omkring Limfjorden".

Hans Edvard Nørregård-Nielsens "Barndomsland",

Bogen er i 2 bind

Limfjordsegnens Litteratur Samvirke

 

af Knud Sørensen

 

I Limfjordsområdet er der en række litterære selskaber som f.eks. Aakjærselskabet, Buchholtz Selskabet, J. P. Jacobsen Selskabet, og der er foreninger og institutioner, der som en væsentlig del af deres arbejde beskæftiger sig med forfatterskaber med tilknytning til egnen, udover de nævnte forfatterskaber drejer det sig om f.eks. Aksel Sandemoses, Johan Skjoldborgs, Thit Jensens, Johannes V. Jensens, Marie Bregendahls og Thøger Larsens - for nu at nævne de endnu i dag mest kendte og mest læste af den generations forfattere, der har præget ikke bare egnens men også dansk (og nordisk) litteratur i de første årtier af dette århundrede.

 

Det var disse selskaber, foreninger og institutioner, der i foråret 1991 sammen med en række interesserede enkeltpersoner stiftede Limfjordsegnens Litteratur Samvirke, der fra begyndelsen havde to formål:

 

  • Dels skulle samvirket søge at koordinere de enkelte medlemsorganisationers aktiviteter og formidle samarbejde.
  • Dels skulle samvirket uddele en Limfjordsegnens Litteraturpris, og denne litteraturpris skal det enkelte år navngives efter den forfatter, hvis navn er knyttet til den medlemsorganisation, der det år forestår finansieringen og uddeling af prisen.

 

I 1991 uddeltes prisen første gang, den hed da "Limfjordsegnens Litteraturpris 1991 - Johannes Buchholtz Prisen" og gik til Peter Seeberg. Siden er uddelt en Aksel Sandemose Pris til forskeren Johannes Væth, en Jeppe Aakjær Pris til Knud Sørensen, en J.P. Jacobsen Pris til deamerikanske oversættere og udgivere Tiina Nunnally og Steve Murray og senest to Thit Jensen Priser, den ene til forskeren og forfatteren Jens Andersen, bl.a. for bogen "Thit - den sidste valkyrie" og den anden til skuespilleren Maria Stenz for den overbevisende fremstilling af Thit Jensen i teaterstykket "Valkyrien fra Himmerland".

 

Samvirket ledes af en bestyrelse, der vælges - på skift - for to år ad gangen på et årligt repræsentantskabsmøde. Som formand valgtes ved stiftelsen i 1991 museumsleder Thomas Bloch Ravn fra Struer, som beklædte posten indtil 1995, hvor han forlod Struer Museum til fordel for "Den gamle By i Århus. Siden da har Knud Sørensen været formand. ( ?? der skal laves en liste over bestyreseshistoriken.)

 

Det, jeg hidtil har skrevet, kunne tyde på, at samvirket kun beskæftiger sig med de store gamle og nu afdøde forfattere. Det er ikke rigtigt, tværtimod bestræber vi os for at registrere og følge med i den allernyeste litteratur med tilknytning til egnen, og det er derfor en tradition, at vi i forbindelse med det årlige repræsentantskabsmøde præsenterer den nyeste litteratur og inviterer et par af forfatterne af årets nyudgivelser til at komme og læse op.

 

Udover at udsende et nyhedsbrev ca.4 gange om året og foretage den årlige uddeling af litteraturpris, har vi også kastet os ud i større arrangementer. I Struer havde vi f.eks. for nogle år siden en slags "forfatteruge", og her i 1996 var hovedsatsningen i Limfjordsegnens Litteraturuge, hvor der i perioden 29. September til 4. Oktober var 18 litterære arrangementer spredt over Limfjordslandet fra Lemvig og Skærum Mølle i vest til Terndrup og Skørping i øst.

 

Et naturligt spørgsmål vil være: Hvordan definerer vi i samvirket begrebet "en limfjordsforfatter"?

Først må jeg sige, at vi stort set indskrænker os til at beskæftige os med værker af skønlitterære forfattere samt værker om de forfattere og forfatterskaber, vi i øvrigt registrerer som vedkommende bedømt ud fra vores formål.

 

Og så igen: Hvad er en "limfjordsforfatter"?

 

Enklest sagt og gældende de fleste: Det er en forfatter, der er født og opvokset i området. Særlig interessante i vores sammenhæng bliver de naturligvis, hvis de i deres forfatterskab (i hvert fald nu og da) beskriver forhold og mennesker i området.

 

Men ikke bare dem, der har hjemstavn i området, indgår i vores interessefelt, også dem, der har det, man kaldte "valgstavn" her, og som knytter sig til det sted, hvor de slår sig ned. Et af de gode eksempler på det blandt de store afdøde er Johannes Buchholtz, der trods tilflytter gjorde Strueregnen og dens befolkning synlig i dele af sit forfatterskab, og også i de yngre generationer er der tilsvarende eksempler.

 

Et eksempel på det modsatte er Aksel Sandemose, der forlod egnen og oven i købet landet og blev norsk forfatter og skrev sine hovedværker på norsk, men hvor forfatterskabet var præget af erfaringer og erindringer fra hans opvækst på Mors.

 

Af forfatterne fra den yngre forfattergeneration på vores liste kan jeg f.eks. nævne Niels Hav fra Harboøre og Hans Otto Jørgensen fra Salling, der begge hører til blandt de bemærkelsesværdige i den nyeste danske litteratur. Begge har da også gæstet os som oplæsere ved repræsentantskabsmøder.

 

Jeg omtalte overfor en liste over forfattere. Det er en liste over forfattere med tilknytning til Limfjordsområdet, som vi påbegyndte ret hurtigt efter samvirkets oprettelse, og som er under stadig supplering.

 

De ældste på listen er de tre barokdigtere, Tøger Reenberg (født 1656 i Viborg, en tid forpagter af familiens ejendom Lynderupgaard), Christen Lassen Tychonius (født 1680 i Sal, en tid kapellan i Skive og Resen) og Chr. Frederik Wadskier (født 1713 på Ørslevkloster) og blandt de nulevende er der udover de allerede nævnte Niels Hav og Hans Otto Jørgensen f.eks. Poul Ørum, Bent Haller, Birthe Arnbak, Jens Smærup Sørensen, Inge Pedersen, Hans Lyngby Jepsen, Knud Erik Pedersen - og jeg kunne blive ved mange linier endnu.

 

Alle de nævnte forfattere, der i deres forfatterskab som oftest - eller i hvert fald nu og da - bruger kendskabet til deres egn og dens befolkning som udgangspunkt for deres skildringer. De nævnte er ligesom Aakjær, Johannes V. Jensen, Johan Skjoldborg og Thøger Larsen, forfattere, der kun kan kaldes "hjemstavnsforfattere ", når man med "hjemstavnsforfatter" forstår en forfatter, der ikke først og fremmest søger det specielle eller kuriøse i sin hjem- eller valgstavn, men netop gennem indlevelse i det , han eller hun kender så godt, søger ind til det almene i mennesket, sådan som det opleves i det specielle miljø.

 

Det, som vi synes er så spændende, er på en gang at se kontinuiteten og forandringen i den litterære udvikling her i landsdelen. Det er vigtigt, at vi har historien med - og derfor plejer vi de ældre forfatterskaber, men det er lige så vigtigt at vende sine øjne mod den litteratur, der endnu duftende af tryksværte forlader boghandlernes diske eller bibliotekernes hylder og bliver taget i hænderne af de egentlige hovedpersoner: Læserne.